Møde hos Benny den 31. maj 2007

Benny havde på forhånd ladet ”sive”, at hans nye højttalere ville blive færdige til den 31. maj, hvor han skulle holde klubmøde. Samtidig forlød det, at der også var indbudt et par kompetente gæster, som skulle være med til at demonstrere de nye højttalere for os. Selv om der for de fleste af os er et stykke vej at køre op til Bennys bopæl i Vesthimmerland, så var der alligevel mange, som havde valgt at kigge forbi. Faktisk tror jeg, det er længe siden, at vi har været så mange til stede på en ”almindelig” klubaften, så de fleste lod til at forvente en hel speciel lyttemæssig oplevelse. Uden at afsløre for meget på forhånd tør jeg godt slå fast, at der næppe var nogen, som kom til at gå skuffede hjem. 

De specielt indbudte gæster var Lars Mikkelsen, Mito Nord i Løgstør, og Gert Lindgreen fra High End Sound i Vodskov.  Lars var selvskrevet til at deltage af flere grunde. For det første er han medlem af vores klub, og for det andet er han manden bag Bennys nye højttalere, som var og blev hovedattraktionen denne klubaften. Samtidig havde Gert tilbudt Benny, at han ville komme med et komplet set up fra amerikanske Lamm Audio, som bl.a. er kendt for nogle spændende hybrid-forstærkerkonstruktioner i det absolutte high end-segment. 

Da vi ankom, blev vi straks vist ind i det separate lytterum - Benny er blandt de heldige, som har sådan et - hvor der ventede os et imponerende syn. Et par meter ude fra bagvæggen i det rektangulære rum med akustisk dæmpet loft stod nemlig de nye højttalere, som vi på forhånd havde hørt så meget om. Så vidt jeg kunne forstå, var de næsten lige blevet flyttet ind i Bennys lytterum, så det var nærmest en premiere, vi ville komme til at overvære. Man kunne i hvert fald ikke overse de mere end to meter høje, slanke konstruktioner, for her er der virkelig tale om store højttalere i ordets bogstaveligste forstand. Som det nok fremgår af billederne, når de næsten til loftet, og samtidig er hver højttaler bestykket med hele syv enheder! Indledningsvis blev vi så budt velkommen af vores formand, Per, som bl.a. også kom ind på den forestående sommerfest. Herefter fik Gert fra High End Sound ordet og fortalte lidt om de apparater, som han havde med. 

Det drejede sig kort fortalt om: 

Inden vi gik i gang med det allervigtigste, nemlig at lytte til musik, fortalte Lars, Mito Nord, desuden detaljeret om den spændende nye højttalerkonstruktion, som han ud fra Bennys ønsker havde kreeret, og som nu stod parat til at blive demonstreret for de spændte tilhørere. Det er et meget ambitiøst projekt, som min tekniske indsigt knapt rækker til at beskrive fuldt ud. Men jeg lyttede stærkt interesseret til Lars, og jeg har talt med ham efterfølgende, så jeg vil forsøge alligevel: Højttaleren er opbygget med enhederne siddende i såkaldt d´Appolito konfiguration, hvilket primært vil sige, at diskantenheden sidder i centrum i højde med lytterens ører, hvorefter henholdsvis mellemtone- og basenheder sidder symmetrisk både oven for og neden for diskanten. Derfor vil der i en sådan konfiguration typisk være et ulige antal enheder. 

Benny havde, før projektet blev startet op, udstukket nogle retningslinier over for Lars, da han bl.a. kunne tænke sig en højttaler, som levede op til følgende krav: - høj virkningsgrad - høj impedans så forstærkere uden modkobling evt. vil kunne bruges En kendt dansk højttalerproducent havde på forhånd gjort Benny opmærksom på Lars, som iflg. denne brancheperson "...ved alt, hvad der er værd at vide om højttalerkonstruktion". På nær de to ovennævnte ufravigelige krav, er det da også mit indtryk, at Lars herefter fik fuldstændig frie hænder mht., hvordan højttalerne skulle konstrueres. 

Benny havde på forhånd tænkt sig, at enheder fra det franske firma PHL, som er kendt som underleverandør til nogle anerkendte højttalerfabrikater fra USA og Canada, kunne komme på tale til de nye højttalere, som han ønskede bygget. Lars kunne dog ikke helt få specifikationerne på de franske enheder til at passe ind i denne sammenhæng, så det endte i stedet med at blive keramiske enheder fra det tyske firma Thiel & Partner, som kom til at danne grundstammen i den nye konstruktion. Basenhederne er derfor 8" enheder fra Thiel & Partner med Neodynium magneter, ligesom mellemtoneenhederne er samme fabrikants 4" enhed. De anvendte bånddiskantenheder er fra det amerikanske firma Raven, hvilket til gengæld på forhånd var Bennys førstevalg. 

Delefiltret i den ambitiøse højttalerkonstruktion er lavet efter Steen Duelunds princip. Dvs., at der arbejdes med henholdsvis en centerfrekvens, som er frekvensen lige midt imellem delefrekvenserne ved mellemtone/diskant og ved bas/mellemtone, og med en såkaldt a-faktor, som angiver hvor bredt et toneområde, at mellemtoneenheden skal dække. I Bennys højttalere er der valgt en forholdsvis lille a-faktor, hvilket hænger sammen med valget af diskantenhed. Benny har valgt denne enhed pga. dens uomtvisteligt gode teoretiske egenskaber som højtonegengiver, men den har i sammenhæng med Benny og Lars' projekt den svaghed, at den ikke er egnet til at bevæge sig særlig langt ned i toneområdet. 

Som det er nu, deles der mellem bas og mellemtone ved 670 Hz, mens der deles fra mellemtone til diskant ved 4320 Hz. Lars anser det ikke for at være helt ideelt at lade Thiel-mellemtoneenheden række så langt op, så han har foreslået Benny, at man kunne forsøge at udskifte den ellers fremragende båndenhed med en af Thiels keramiske diskantenheder, som nok ville evne at gå ned til ca. 3000 Hz. Resultatet af dette bliver ideelt en - endnu mere - afslappet gengivelse af den øvre mellemtone. Helt i tråd med Duelunds filterprincip gengives der ved samme fase ved alle frekvenser, og de kabinetmæssigt tredelte højttalere har øvre og nedre symmetriske baskabinet vinklet henholdsvis ned og op mod lyttepositionen i Bennys rum. 

Som tidligere nævnt, er diskantenheden højdemæssigt placeret ud for lytterens ører, når denne har placeret sig i "the sweet spot" foran højttalerne - og i Bennys sofa! Vinklingen af øvre og nedre baskabinetter sker i forhold til det mellemste kabinet via nogle indskudte kiler, som evt. vil kunne udskiftes, hvis højttalerne skal flyttes til et andet rum el. lign. I det mellemste kabinet sidder de to mellemtoneenheder i hvert sit subkabinet. Hvad finishen angår, tænkes kabinetterne senere monteret med nogle ydre MDF-plader, som vil blive lakeret fx i blanksort pianolak. 

Som basprincip er der valgt det lukkede princip, idet både Lars og Benny er enige om, at dette princip giver den største præcision i det notorisk vanskelige basområde. I den sammenhæng påpeger Lars, at den valgte basenhed fra Thiel egentlig er optimeret til basrefleks, men dens høje generelle kvalitetsniveau gør, at den altså også lader sig bruge i et lukket kabinet. Kabinetterne er i øvrigt forstærket med en cellestruktur, som Lars vælger at kalde det. Disse sindrigt opbyggede forstærkninger har også en meget ønsket sideeffekt, idet de i høj grad er med til at eliminere stående bølger i kabinetterne, som så igen i værste fald kunne transmitteres af enhederne. Højttalernes impedans er 12 ohm - dog er den på ca. 7,2 ohm i området omkring 7-8 kHz, hvor det iflg. Lars ikke er kritisk. De dyk ned til 2-3 ohm, som mange højttalerkonstruktioner fx udviser omkring delefrekvensen imellem bas og mellemtone, er ganske undgået i denne højttaler, påpeger konstruktøren. Følsomheden ligger omkring 90 db, så højttaleren er alt i alt ikke nogen voldsom udfordring for de fleste forstærkere, hvilket jo er lige efter Bennys ønske. Internt i højttaleren er der anvendt kabler fra Dyrholm Audio Design. 

På klubaftenen den 31. maj var der også eksternt monteret kabler fra John Dyrholm, nemlig hans Elite Speak-hybridhøjttalerkabel. Nå, det blev en ganske lang forklaring om det tekniske i og omkring højttalerne. Og Lars' oplæg til vores prøvelytning af højttalerne den 31. maj tog da også lidt tid - men ikke længere end nødvendigt, og det var faktisk et privilegium for de tilstedeværende, at man kunne få så godt et kendskab til tankerne og principperne bag højttalerne, før de fik lov at spille. Så nu var spændingen ved at være på bristepunktet: hvordan lyder de så? 

Før jeg beretter om det, må jeg hellere lige fortælle lidt om signalkilderne, som vi lyttede til denne aften. Den ene af dem har jeg berørt - nemlig Gerts VdH Condor pickup. Men den kan jo vanskeligt svæve frit i luften over Lp'erne, navnet til trods, og det gjorde den da heller ikke. Den sad nemlig i Bennys nye tonearm, som er en Da Vinci Grand Referenze Grandezza 12" arm. Pladespilleren er også forholdsvis ny i Bennys anlæg, og ligesom armen hører den til i Superligaen, for det er en Verdier La Platine. Det var da også Lp'er, der blev lyttet til langt det meste af tiden, da vi havde klubmøde hos Benny. Det hænger sikkert sammen med, at vores vært har en vis skepsis over for Cd-mediet, hvilket vel afspejler sig i hans valg af afspilningskæde, når det drejer sig om de små sølvfarvede skiver. 

Som drev bruger Benny en lidt ældre afspiller af mærket Proton, hvorfra det digitale signal sendes videre til en (sikkert udmærket) rørbestykket konverter fra Tommy Hørning. Men nu kan jeg ikke komme uden om det længere - hvordan var lyden så hos Benny den 31. maj?? God. Rigtig god endda. Faktisk blev det nok en af de lytteaftener, som man som mangeårig hi-fi-entusiast sent vil glemme. Og de fleste af de tilstedeværende var jo netop mangeårige hi-fi-entusiaster, som igennem årene har lagt øre til lidt af hvert. Men nok sjældent til så god lyd, som den Benny, Lars og Gert kunne diske op med på denne lune majaften. Jeg kunne kaste mig ud i lange beskrivelser af, hvordan det lød, men jeg tror egentlig hellere, at jeg vil tilslutte mig en kommentar, som jeg hørte fra en af de tilstedeværende: "Her er egentlig ikke så meget at komme efter". Eneste lille ankepunkt havde Lars allerede nævnt i sit oplæg. Højttaleren har kun fuldt output ned til 40 Hz - men vel at mærke fuldt output. Om det skyldtes, at vi på forhånd havde fået denne oplysning, eller det var fordi, bassen fra denne højttaler i hele sin præcise karakter er afvigende fra mange meget udbredte, kommercielle højttalerkonstruktioner, skal jeg lade være udsagt, men flere af os følte dog, at højttaleren ikke gik specielt dybt. Ikke mindst størrelsen taget i betragtning. 

Bortset fra det blev det (i hvert fald på Lp-siden) en ren tour de force i, hvor dynamisk, gennemsigtig og alligevel musikalsk en gengivelse, der kan opnås, når alle sejl bliver sat til i hele signalkæden. Benny har en kæmpestor samling af Lp'er og desuden en meget varieret smag, så vidt forskellige kunstnere som Jennifer Warnes, the Eagles, Vera Lynn, Johnny Cash, Hans Thessink, Chris Jones og mange, mange flere fandt vej til den massive pladetallerken på Verdier-grammofonen. Men hvad så med Bennys eget forstærkersæt og hvad med hans pickup? Ja, flertallet af de tilstedeværende fik ikke stiftet bekendtskab med dem denne aften. Ganske vist blev først VdH-pickup'en og derefter Lamm-monoblokkene skiftet ud med henholdsvis Bennys Koetsu pickup og hans massive Pass Labs XA160-monoblokke, men det skete først, da flertallet af gæsterne var taget hjem - jeg nåede dog at høre det. Udskiftningen af pickup'en gav ingen nævneværdige skår i glæden. Klangen blev lidt rundere, men det klædte egentlig lyden, som stadig var på et meget højt niveau. 

Lidt sværere havde jeg ved at vurdere, hvad der skete, da de (ikke opvarmede) Pass Labs monoblokke blev sat på. Det tog jeg som et træthedstegn og valgte herefter at sige tak til Benny, Gert og Lars for en meget lærerig aften. - - - 

Et par dage senere ringede Benny så til mig. Han syntes, at jeg skulle tage turen til det vesthimmerlandske på ny, for nu havde han fået alt sit eget udstyr på igen. Pass Labs monoblokkene spiller nemlig til dagligt sammen med en ældre rørbestykket forforstærker, som vist oprindelig er hjemmebygget, ligesom John Dyrholms højttalerkabler endnu ikke er en fast del af Bennys anlæg - det er i stedet et sæt MIT Terminator II-kabler fra midthalvfemserne. Koetsu-pickup'en sidder til dagligt i Da Vinci-armen, som Benny i mellemtiden havde givet en finjustering. "Alt i alt lyder det sådan set rigtig godt nu", sagde Benny. Og det med bassen ville han også godt have mig til at lytte på igen. Så jeg tog et par uger senere op til et genhør med Bennys anlæg. Det lød da også anderledes nu. Var en smule af magien forsvundet? Måske - på klubaftenen den 31. maj var det som om, at musikken opstod ud af ingenting på en kulsort baggrund. En meget fin dynamisk gengivelse af stemmer og instrumenter med masser af overtoner og udklingning med en ægthed, så man næsten måtte knibe sig i armen. Der formidledes dengang også en fornem fornemmelse af optagerummet. 

Med Bennys eget grej på i hele signalkæden, var resultatet 14 dage senere i mine ører en lidt mere behagelig og måske knapt så dynamisk lyd med en subjektivt lidt fyldigere bas, som Benny via en demo-Cd tilmed kunne demonstrere brugbart output af ned til i hvert fald 30 Hz, ligesom en 20 Hz tone også akkurat kunne føles. Perspektivet virkede måske endda en anelse dybere, end det havde gjort på klubaftenen den 31. maj, og der var alt i alt stadigvæk tale om en gengivelse, som havde de fleste af dyderne fra den suveræne demonstration dengang - med Lamm, Dyrholm og VdH inde i kæden - i behold.

Som antydet er Benny meget glad for den lyd, han har nu, og han har ret i, at man næppe behøver så meget mere niveau i bassen - jeg kunne fx sagtens leve med den, som den er nu. Benny overvejer dog udskiftning af diskantenhed og/eller forforstærker. Jeg synes, diskantgengivelsen er fremragende, som den er, men der kan som nævnt være tekniske årsager til at prøve en anden enhed. Forforstærkeren tror jeg derimod er klart det svageste led i kæden nu, ligesom jeg i Bennys sted nok også ville overveje at skifte til Johns højttalerkabler, som gjorde en rigtig god figur på klubaftenen. 

Men tag ikke fejl - det er små luksusproblemer, Benny "står med", for målt på mange parametre har han allerede nu en lyd, som mange af os måske aldrig når bare i nærheden af! Godt gået, vil jeg derfor afslutningsvis sige til både Benny og ikke mindst Lars, for det er nu lidt af en præstation at få en højttaler til at spille så fremragende nærmest i første forsøg. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor godt det kan blive hen ad vejen, når højttaleren og måske anlægget er færdigtrimmet. Hvis et hi-fianlæg da nogensinde kan blive det... 

- Andreas -

 

Formand: pernn@mail.tele.dk                                                            Webmaster: jsa@mail.viborghs.dk